Anette har et behageligt væsen med stor gennemslagskraft. Hun er god til at motivere omkring livsstilsændringer, og hun besidder evnen til at gennemføre beslutninger og tiltag.
Da jeg i mange år har arbejdet som alkoholbehandler, dels i Køge Lænken og i perioder på Alkoholrådgivningen i Faxe, kan jeg anbefale hende til arbejdet med misbrugere.
For ca. 6 år siden arrangerede jeg en foredragsrække over fire aftener på Køge Lænken med Anette Borgen. Temaet var motivation til livsstilsændringer herunder drikkestop. De brugere, som deltog, udtrykte stor tilfredshed med forløbet.